Hjem  Museum  Historie  Teknik  Ture  Billeder  Patenter  Artikler  Om klubben  Kalenderen Gode links Køb/Salg

Forord og tips  Motor  Transmission  Karburator  Tænding  Stel  Hjul  Rensning  Reparationer  Tegninger & data

DK/UK

Motor placering og udvendig transmission

Motorens placering på stellet blev der eksperimenteret meget med. F.eks. kunne motoren sidde ovenpå forhjulet, så kunne resten af cyklen anvendes som sædvanligt. Ulempen var blot at man skulle vænne sig til at køretøjet blev meget anderledes at styre. "At køre på Velo Solex er som at køre med en sæk kartofler på styret" er en ofte hørt kommentar.

Andre kendte modeller med den type placering er især VeloVap og Berini M13. Også med trækruller. Endelig var der tyske Rex FM40, som dog havde remtræk til forhjulet.

Velo Solex - Cyklen der kører af sig selv.

VeloVap

Berini

Rex FM 40 (billede lånt fra Ebay)

Man kunne naturligvis også placere motoren over baghjulet, og hæve bagagebæreren til passende højde.

I daglig tale kom sådan et køretøj til at hedde en røvskubber, eller blot en skubber.

Især fabrikanterne Diesella fra Kolding og BFC fra Skuderløse på Sjælland førte an i produktionen af disse. Jowa, Tiki, Bema, Jet og Star er også danske mærker, blot ikke så kendte.

Fælles for de fleste "skubber" motorer var at de trak baghjulet via en trækrulle af stål. Specielt for Star var dog, at den havde både kobling og kædetræk. At placere motoren over et af hjulene betyder, at køretøjets tyngdepunkt ligger meget højt. Især når man parkerer er det meget generende, hvis man ikke lige har en kæmpestor og desværre ofte upraktisk støttefod monteret.

Diesella

BFC Trollet

-

Bemærk Diesella og BFC motorernes "spejlvendthed"

Bema

Star

Der var også plads på siden af baghjulet. Bortset fra at køretøjet derved blev en smule sidetung var det et rimeligt godt sted at placere motoren. De mest kendte modeller her i Danmark med dén montering er Victoria FM38 og ABG-Vap4. De har begge kædetræk til et ekstra monteret tandhjul på baghjulet. I Tyskland blev der solgt en meget populær tilsvarende konstruktion, der hedder MAW.

Victoria "Vicky" FM38 (Fra tyske Ebay)

ABG Vap4

Hvorfor selv trampe i pedalerne?

Disse to CycleMaster billeder er fundet på nettet

-The magic wheel that wings your heel-

Det tog tid at montere motoren på stellet.

Det blev et af argumenterne for at sælge motorhjulet. Det havde alt indbygget. Man skulle blot udskifte sit baghjul med et motorhjul, trække gas og koblingskablet op til styret, fylde brændstof på tanken - så var man kørende.

De populæreste motorhjul blev CycleMaster og Sachs. Idéen blev for nogle år siden genoptaget af den tyske fabrik Sachs, som i en pæn lang periode atter producerede motorhjul. Disse hedder, som også i gamle dage, Saxonette.

Krankmonteringen af motoren blev testet med rulle - rem og kædetræk i forskellige kombinationer. En enkelt model sågar med kardantræk. Det gav en god vægtfordeling, og et passende lavt tyngdepunkt. Her i eftertiden kan vi se at det blev den mest foretrukne motorplacering.

Wooler 160 med rulletræk på baghjulet.

Våde dæk var ikke gode til rulletræk. Man kunne ofte erfare skred mellem rulle og dæk

Her forklarer fabrikken, at dækket ved krankmonteret rulletræk i regnvejr, kan nå at slynge mere vand fra sig inden det når rullen, end det kan på en skubber.

BFC "Folkestafetten" tv. med remtræk til mellemhjul. Derefter kædetræk til baghjulet.

Skylon 55 tv. med rulletræk på mellemhjul. Derefter kædetræk til baghjulet