Hjem  Museum  Historie  Teknik  Ture  Billeder  Patenter  Artikler  Om klubben  Kalenderen  Gode links  Køb/Salg

Forord og tips  Motor  Transmission  Karburator  Tænding  Stel  Hjul  Rensning  Reparationer  Tegninger & data

DK/UK

<<< side 1 - 2 - 3 - 4 - 5 >>>

-

NSU Quickly med 2 gear og indvendig kobling fra ca. 1955

-

Momentet fra krumtapakslen går fra tandhjulet på koblingen til det store mellemtandhjul som sidder lejret på udgangsakslen.

I første gear videreføres momentet til næste udvekslingstrin. Dette består af det lille tandhjul på mellemhjulet til det store tandhjul på den indskudte dobbelttandhjul. Derefter gennem sidstnævnte til endnu et trin som går over til udgangsakslen. Dette trin afleverer momentet til et skiftehjul som viderefører momentet til udgangsakslen via en klokobling og en notfortanding. I andet gear overføres momentet uden ekstra "forstyrrelser" via skiftehjulet direkte til udgangsakslen.

I første gear bruges 3 udvekslingstrin, og i andet gear bruges kun 1 trin.

-

Der blev taget patent på dette NSU system i Tyskland, Schweiz, USA og England. Du kan hente den tyske udgave af patentet her, ved at højreklikke på dette link og trykke "Gem destination som..."

-

Zündapp Combimot ZM50 med 2 gear og kobling ved kædetrækket på udgangsakslen.

I dette planetgear er alle tandhjul i konstant indgreb. Momentet kommer ind på det store tandhjul. Planethjulsarmen er konstant låst fast til udgangsakslen. På solhjulet, som kan glide på langs af akslen, er der en mangenot kobling tv og en klokobling th. De to koblinger kan ikke være i indgreb samtidig. Når solhjulet er skubbet tv. i mangenotkoblingen bliver dette låst til gearhuset så det ikke kan rotere. Dette får planethjulene til at drive planethjulsarmen rundt og dermed udgangsakslen. I det høje gear er mangenotkoblingen fri og solhjulets klokoblingen sat i indgreb med armen. På den måde fastlåses det store tandhjul til udgangsakslen.

I første gear bruges 2 udvekslingstrin, og i andet gear bruges kun 1 trin.

-

Sådan ser gearet ud i virkeligheden.