Hjem  Museum  Historie  Teknik  Ture  Billeder  Patenter  Artikler  Om klubben  Kalenderen  Gode links  Køb/Salg

Forord og tips  Motor  Transmission  Karburator  Tænding  Stel  Hjul  Rensning  Reparationer  Tegninger & data

DK/UK

Tændingssystemet

Tændingen skal virke perfekt for, at knallertmotoren yder sit bedste

Der skal være masser af "gnistkraft" på det rigtige tidspunkt. Check tændrøret, hætten, kablet og "tændingen". Fugt kan let være årsag til tændingsproblemer, og WD40 problemløseren

Hvis tændingen er i orden kan tændrøret give gode gnister, når du blot drejer svinghjulet med håndkraft. (Jeg kan starte min knallert på den måde).

Alle forbindelser skal naturligvis være iorden. Og nul kortslutninger.

Stil dine platiner så gabet er et sted mellem 0,3 til 0,4 mm når det er helt åbent. Tændingstidspunktet skal ofte være 1-2mm før top.

Elektrodeafstanden på tændrøret skal være 0,5mm, eller som fabrikanten oplyser.

Når motoren kører skal du checke, at der ikke kommer fede gnister i platinernes gnistgab. Gør der det, er kondensatoren eller forbindelsen dertil ikke iorden.

-

Det kan ske at motoren kører dårligere eller går helt i stå når lyset tændes. Her er hvad jeg prøvede engang jeg havde problemet på en motor af den gamle type med tændspole, platiner, kondensator og lysspole under svinghjulet.

Først fik den sig en tur med nyt korrekt tændrør, nye platiner og kondensator. Det hjalp ikke. Så en frisk tændspole med frisk højspændingskabel. Det hjalp heller ikke. Så en frisk lysspole (selvom det lyder ulogisk). Stadig det samme problem. Så var der svinghjulet tilbage. I svinghjulet sidder magneterne og resten af det magnetiske kredsløb, der iøvrigt også udgøres af de to jern ankre fra hhv. tændspolen og lysspolen. Resultatet blev en perfekt tænding. Jeg kunne imidlertid ikke lade være med checke om det kun var svinghjulet der var noget galt med. Derfor, på igen med alt det gamle samt det nye svinghjul med de gode magneter. Atter virkede tændingen perfekt.

En anden gang, hvor problemet var det magnetiske kredsløb var det en kammerats Velo Vap, som skulle tunes til race i Holland. Så for at reducere vægt fra maskinen blev lysspolen fjernet. Tændrøret gav fine gnister, men når det blev monteret og skulle arbejde i et højkomprimeret brændkammer, så ville det intet. På med lysspolen igen, og det magnetiske kredsløb var genetableret. Og "raceren" kom straks igang igen. (Den blev faktisk ret sej, men det er en anden historie).

Derfor: Check også det magnetiske kredsløb, når der er tændingsproblemer.

I visse tilfælde kan man komme ud for at luftgabet mellem svinghjulet og polerne på spolekernerne er rigeligt store. Det er fx. når der er monteret noget uoriginalt, og skruehullerne er blevet boret op. Men det skal passe sammen, ellers virker systemet ikke optimalt. 

Efterhånden har jeg fået et vist gefüll, så når jeg sætter en skruetrækker på magneterne kan jeg nogenlunde mærke om de er for "slappe". Men det hjælper jo ikke dig som læser dette. Imidlertid kan du måske gøre således: Svinghjulet sættes løst på (uden halvmåne), så krumtappen ikke følger med når svinghjulet drejes. Nu skal det være muligt at føle god modstand mod rotation udelukkende fra magneterne.

-

BEMÆRK: Magneterne kan tage skade af for høj temperatur (fx. hvis man sætter en flamme på for at løsne svinghjulet fra konusen) eller hvis man kommer til at sætte strøm på enten tændspolens primærviklinger, eller på lysspolen.

-

På køretøjer med batterisystemer:

Batteriet skal være friskt og fuldt opladet før du går igang. STELFORBINDELSEN udgør ofte et problem. Tænd lyset. Så kan du checke den ved at måle spænding mellem de ledninger/steder som burde føre stel og fx. batteriets stel pol. Du skulle helst måle 0 volt. Hvis mere, er stelforbindelsen ikke OK og skal selvfølgelig etableres.

-