Home  Museum  History  Technical  Rallies  Pictures  Patents  Articles  About us  Calender  Links  Buy/Sell

Preface & tips  Engine  Transmission  Carburettor  Ignition system  Frame  Wheels  Cleaning  Repairs  Drawings & data

DK/UK

<<< page 1 - 2 - 3 - 4 - 5 - 6 >>>

De svømmerløse karburatorer

I princippet skelner man mellem svømmerløse karburatorer og karburatorer med svømmer. Enkelte fabrikanter benyttede de svømmerløse for derved at spare plads, og kendt besvær med svømmerventilen.

Problemerne ved den svømmerløse konstruktion er andre end dem, vi kender fra svømmerkarburatoren, fordi trykforholdene ved dysesystemerne er forskellige. Ved svømmerkarburatorer bliver brændstofstanden i dysen holdt konstant ved hjælp af svømmermekanismen.

Brændstoffet står på denne måde ikke under tryk i dysemundingen, lige meget hvor højt tanken er anbragt, eller hvor stort indholdet er i denne. I svømmerløse karburatorer står brændstoffet i dysemundingen altid under et tryk bestemt af højdeforskellen mellem brændstofoverfladen og dysemundingen. Dette tryk er ganske vist temmelig lille, så lille, at brændstoffet kun kan flyde ud af dysen. Ved særlig små dyser kan overfladespændingen endog forhindre udflydning, særlig hvis der er tilsat meget olie, ligesom den formindskelse af trykket, der skyldes det lavere brændstofniveau i tanken efter forbrug, kan forårsage, at brændstoffet flyder trægere gennem dysen, hvorved start, ydelse og acceleration bliver dårligere.

Lohmann

-

Billedet tv. er venligst udlånt af

Documathèque Cyclogalet fra Frankrig, der udelukkende handler om rulletrækkere.

-

-

-

-

-

-

-

-

-

 

Le filtre à air, avec son volet de fermeture est intelligemment concu et le fonctionnement du carburateur, tres simple, est facile à comprendre à la lecture de ce dessin.

-

Babelfish translation:

The air filter, with its shutter is intelligently concu and the operation of the carburettor, very simple, is easy to include/understand with the reading of this drawing.

-

-

-

-

-

-

-

-

-

-

-

-

-

-

-

-

Fonctionnement de l'embryon de carburateur. Pour le départ, l'arrivée d'essence est fermée et la compression portée au maximum ce qui a pour effet d'échauffer fortement cylindre et piston, ensuite le carburateur fonctionne à peu près normalement, mais la carburation de l'air s'effectue dans le carter et en silence.

-

Babelfish translation:

Operation of the embryo of carburettor. For the departure, the gasoline arrival is closed and the compression carried to the maximum what causes to strongly overheat cylinder and piston, then the carburettor functions about normally, but the carburation of the air is carried out in the casing and in silence.

 

Den model vi importerede til Danmark i 1953, var forsynet med en betydelig større luftfilter anordning.

Talhenvisningerne herunder gælder kun for snittegningen th.

-

1 - karburatorhus, 2 - spjæld, 3 - kabel, 4 - trykfjeder, 5 - skrue, 6 - justerskrue, 7 - møtrik, 8 - strålerørsnål, 9 - holdermøtrik, 10 - gummipakning, 11 - nålestrålerør, 12 - brændstofstrålerør, 13 - skrue, 14 - nippel, 15 - brændstofsi.

A - tilstutningsstuts, B - indsugningsstuts, C - luftfilter, D - tværkanal i spjældet, E - mellembund

Victoria

Billedet tv. viser en svømmerløs karburator, som i nogle blev anvendt af Victoria. Det er en karburator med nål og spjæld, der har en særlig kanal på tværs. Nålen (8) er foroven med et fint gevind gjort fast i holdermøtrikken (9). Under denne er der anbragt en gummipakning (10), som omslutter nålen fast. Når spjældet er lukket, sidder denne pakning på strålerøret (11), der er skruet ind i husets underste del, og spærrer derved for benzintilførslen.

Endvidere virker pakningen hæmmende på nålen og forhindrer, at den drejer sig. Nålen (8) munder med sin kegleformede ende ud i boringen i strålerøret (11). Dannelsen og reguleringen af blandingen sker på den sædvanlige måde ved at både spjældet (2) og nålen (8) bevæges. Når kablet (3) løfter spjældet med nålen, giver nålen med den kegleformede ende en større spalte fri. Samtidig kommer tværkanalen (D) i spjældet på højde med stutserne (A) og (B), således at lufttilførslen gives fri. Når motoren er kold, skal gashåndtaget åbnes, indtil benzinen drypper ned, derefter lukkes det hurtigt. Herved bliver benzinen, der har samlet sig i karburatorhuset, fortrængt af det hurtigt nedadgående spjæld og sprøjtet ind i motoren. Når motoren er varm, bør man ikke anvende denne fremgangsmåde. I tomgangsområdet og ved delvis belastning virker desuden også en tomgangsluftåbning.

En Victoria karburator fra virkeligheden fundet på den Svenske auktionshjemmeside Tradera.com

Figuren herunder viser karburatorhuset med den sædvanlige gennemstrømningsåbning for luft. Nåledysemundingen rager ind forneden i dette hus, og under denne sidder hoveddysen. Spjældet bærer en nål, som ved lukkestilling går helt ind i nåledysen. Nålen er cylindrisk, og ringspalten mellem nålen og dysemundingen er den samme ved alle stillinger i modsætning til de ringspalter skabt af nåleventiler med konisk nål, der er kendt fra svømmerkarburatoren. Spjældet lukker i sin nederste stilling ikke alene for luften, men også for nåledysens munding og hindrer herved spild af brændstof, når motoren ikke er i gang.

En væsentlig ting, man bør lægge mærke til, er, at under den egentlige gennemstrømningsåbning for luft findes en snævrere, der går uden om nåledysen, og som ligeledes kan lukkes af spjældet.

1) Hoveddyse med større eller mindre boring, (federe eller magrere blanding).

2) Nåledyse med større eller mindre boring, (federe eller magrere blanding).

3) Tykkere eller tyndere nål, (magrere eller federe blanding).

4) Længere eller kortere fri nålelængde, (magrere eller federe blanding).

Vigtigt: Ved adskillelse af karburatoren må man drage omsorg for ikke at bøje nålen.

Meco

Billede 1 Med spjældet i nederste stilling kan motoren altså hverken indsuge luft eller brændstof, og brændstoffet kan heller ikke flyde ud. Bliver spjældet hævet en lille smule, forbliver hovedåbningen lukket, men motoren kan gennem den nedre kanal indsuge luft, der med stor hastighed stryger forbi den nu frie åbning i nåledysen og river benzin med sig. Når spjældet hæves mere, opstår der også en gennemstrømningsspalte i hovedåbningen, og den igennem denne spalte strømmende luft blander sig med den, der kommer fra den underste kanal, og forstærker virkningen ved dysemundingen. Med spjældet hæves nålen i nåledysen, og dermed bliver gennemstrømningsmodstanden i denne mindre, selv om den øverste ringspalte hele tiden har samme areal; følgelig bliver brændstoftilførslen rigeligere. Nålen bestemmer altså ved sin længde og tykkelse mængden af brændstof, der får lov at slippe ud, så længe den endnu rager ind i nåledysen. Dette gør den ved alle delbelastninger, og den kaldes derfor også for delbelastningsnålen.

Billede 2 viser forholdene i karburatoren ved halv belastning.

Billede 3 viser, hvordan luften ved fuld belast­ning og dermed helt åbnet spjæld kan strømme gennem det fulde tværsnit og stryge forbi nåledysens munding, der nu er gjort fri af nålen. Ved denne indstilling kan altså den største mængde benzin-luftblanding føres til motoren.

 

Opbygningen af den rigtige karburator er naturligvis noget mere indviklet, som det vil fremgå af snittegningen. På figuren ses karburatorhuset (1) med begge indsugningsåbningerne. Mundingen (2) for den nedre åbning er ikke ud i et med huset. Ind i denne rager nåledysen (3), i hvis nederste ende hoveddysen (4) er skruet fast. For oven i huset sidder spjældet (5), der på sædvanlig måde bevæges opad ved bowdentræk og nedad ved en fjeder, der ikke ses på tegningen. Spjældet er hult og indeholder nålebæreren (6) med nålen (7) og desuden holderen (8). For at lukke tæt for dysemundingen, når spjældet står i sin nederste stilling, er der yderligere i nålebæreren et stykke buna-gummi (9), der sammen med nålebæreren bliver trykket mod bunden af en lille fjeder (10). Nålens frie længde kan reguleres ved mellemlægsskiven (11)

-

Man har en del muligheder for at variere blandingen. Disse er anført tv., og i parentes er deres virkninger angivet.

 

-

1 - brændstoftilslutning, 2 - filter, 3 - pakning, 4 - øverste del af huset, 5 - spjæld (reguleringsorgan), 6 - spændbøjle, 7 - underste del af huset, 8 - trykfjeder, 9 - arm, 10 - luftfilter, 11 - dyse, 12 - bøjle.

Narex

Denne svømmerløse karburator afviger fuldstændig fra alle andre konstruktioner. Billedet viser konstruktionen i snit. Det ægformede hus består af to dele, som holdes sammen af en bøjle, hvorved afmonteringen lettes.

Benzinen, som kommer ind gennem røret (1), når over filteret (2) og pakningen (3) ind i et lille rum, hvis udløbsåbning i den tegnede stilling endnu er lukket af spjældet (5). Benzintilførslen er altså afbrudt. Spjældet, der er udformet som et reguleringsorgan, danner kernen i hele karburatoren. Det kan skydes i længderetningen ved hjælp af en dobbeltarm. Bevæges det længere til højre, åbnes udløbshullerne og lader benzinen passere gennem en reguleringsrende i spjældet til den forreste spalte i luftdysen (11). Den kileformede reguleringsrende overtager her den ellers almindelige svømmers funktion, og benzintilførslen reguleres i overensstemmelse med behovet fra tomgang til fuld gas.

Indsugningsluften kommer ind gennem kanaler i huset (7) og når over luftfilteret (10) ind i luftdysen (11) og spalten mellem spjældhovedet og luftdysen. Spjældet regulerer her begge dele, både benzintilførslen og luftåbningen trinløst. Dens strømlinieform giver ingen afledning af blandingsstrømmen inden i karburatoren og forhindrer fortætning af forstøvet benzin fra den fine blandingståge. På grund af sin konstruktion og funktion er karburatoren upåvirkelig over for stillingsændringer. En ny type er yderligere forsynet med automatisk benzinlukning.

Kilder:

Moto-Revue, 23. december 1950, s874. Billedet er venligst stillet til rådighed af Documathèque Cyclogalet fra Frankrig.

Knallert reparations håndbogen fra ca. 1957 s176

Knallerten (Erik Ort Mortensen på H. Hirschsprungs Forlag - 3. oplag 1955) s42-49