Hjem  Museum  Historie  Teknik  Ture  Billeder  Patenter  Artikler  Om klubben  Kalenderen  Gode links  Køb/Salg

Da Radmeister kom til Holland

DK/UK

Radmeister familien. Af: Jan Preuthun

Hos DKW Auto Union producerede man udover biler også motorcykler. Måske inspireret af Hitlers tanker om "biler til alle" havde man hos Auto Union allerede før 2. verdenskrig konstrueret en "motorcykel til alle", som hed Radmeister. Den nåede dog aldrig at komme i produktion før værnemagten begyndte at diktere, hvad der skulle produceres på de tyske maskinfabrikker.

Radmeister_700

Efter krigen blev tyske ingeniører, som et led i krigsskade erstatnings-programmet, brugt i vinder landenes skrantende industrier.

-

En af disse ingeniører var Bernhard Neumann fra Auto Union, som kom til Holland for at yde sin indsats dér. Fra DKW - Auto Union havde han "reddet" sig konstruktionstegningerne til Radmeister.

-

Tegningen tv. er ikke originalen, men den i Holland færdigudviklede, og senere i England og Tyskland producerede udgave.

Cyclemaster set på Galopbanen _1 475

Cyclemaster set på Galopbanen _2 475

Herover ses den færdige version M14, af det tyske motorhjul i en engelsk udgave, hvor den fik navnet CycleMaster. (Billederne har jeg "lånt"et sted fra nettet. Jeg kan desværre ikke huske hvor)

berini_m13 a 475

-

Men før M14 modellen nåede at blive færdig udviklet kom man i krise, så ingeniørerne nøjedes med at bruge motordelen, hvorpå en friktionsrulle blev monteret, og vupti en VeloSolex kopi var blevet skabt.

-

Modellen blev døbt Berini, opkaldt efter tre af de medvirkende i projektet, nemlig Bernhard, Rinus og Nico, og fik model betegnelsen M13.

berini_m13 b 475

 

Man kunne også benytte motoren til andet end cykler.

Således fremstilledes også en påhængsmotor BoatMaster M15 (tv), og en stationær motor LandMaster M17 (herover).

Ovenstående to billeder er lånt af forfatteren til den meget interessante og fine bog “Rijwielhulpmotoren - de collectie van Jan Bosveld” ISBN : 978-90-902759-8, af Joost Heesakkers. Den kan købes her

Berini M19 Cyclestar 1952 950

En tilpasning af den samme motor, og den kunne bruges som krankmontet med rulletræk. Dette er den Hollandske Berini CycleStar M19

Cyclemate fra www

Man kunne også nøjes med at ændre lidt på ophænget i motorhjulets hjerte, så kunne M14 motoren også bruges til en krankmontering på en cykel.

A minor change in the suspension of the engine from the motorwheel was enough to make it fit in the frame of a bicycle.

-

Her ses den engelske version som hed CycleMate, og havde kædetræk

This is the British version named CycleMate. It had chain transmission to the rear wheel.

 

Rabeneick Hunter M53_700

I Tyskland, Rabeneick M53 med remtræk.

-

Importeret til Danmark blev den af Nellemann & Drewsen, som gav den navnet Hunter Master.

-

Billedet tv. viser et eksemplar som nu udstilles på Museet i Sæby.

Forgaffelaffjedring 700

Til forhjulet udviklede en af de tyske ingeniører Oskar Siebler, Schweningen - Holland, denne simple svinggaffel affjedring.

-

Ved at researche i patent arkiverne kan man se at han arbejde for Auto Union i Chemnitz før og under krigen. Efter turen til Holland kom han atter til at arbejde for Auto Union, som efter krigen var flyttet til Ingolstadt/Donau.

-

DE840361 Federung insbesondere für Fahrräder Fahrräder mit Hilfsmotoren und lichte Motorräder.

Ansøgning indleveret d. 7. dec. 1950 i Tyskland

Motorophæng 700

Bernhard Neumann arbejdede for Auto Union A-G i Chemnitz indtil, og måske også under 2. verdenskrig. Hos Auto Union, kan man se på hans andel i patent ansøgninger fra dengang, at han hovedsageligt arbejdede med bil konstruktioner.

-

I 1958 fik han patentet DK84676C Ophængningsanordning ved hjælpemotor med friktionsrulledrev til cykler.

Ansøgningen var allerede indleveret første gang 2. dec 1951 i Tyskland (DE909416)

-

Der kom dog ingen Berini modeller ud af denne idé.

 

På tværs i bunden af tanken sidder det skot som danner reservetanken 700

Nico Groenendijk fandt på Berini M13 tankens udformning, ægformen, ved at lodde to forlygter sammen.

I Holland har motoren fået det nærliggende kælenavn Eitje.

-

Reservetanken er enkel. Indeni er der monteret et skot, så ikke alt brændstoffet umiddelbart kan løbe til hanen.

-

Opstår behovet, vippes cyklen blot op på næsen, så er der nok til ekstra 10 km kørsel.

CycleMaster patent

Willy Patzelt, som jeg desværre ikke kan finde flere oplysninger om, står som opfinder til GB669268

A bicycle driving set mounted in the spokedrum of a hub of a driven roadwheel. Indleveret 5. sept 1950.

-

Patentet går på at montere det store kædehjul på en måde så det fylder mindst muligt i bredden.

I den foretrukne udførelsesform som ses yderst tv. indgår kædehjulet yderligere som et lastbærende element i konstruktionen.

Undersøgelse af drejeventilen 700

Motoren havde drejeventil.

-

Den kunne vendes 180 grader forkert under samlingen efter reparation.

 

Begrebet "politisk korrekt" var endnu ikke kommet på mode, så her er en OK fremgangsmåde til undersøgelse af ventilens funktion.

 

Berini M13 100 DPI 700 fra Tom Nielsen

Her den danske version af Berini M13.

Som det ses på billedet, blev den importeret af Axel Ketner i København.

Niels Jensen stråler om kap med solen 700

Jeg havde længe gået med planer om at få lov til at lave en lille billedserie om Berini M13'eren og dens lykkelige ejer.....

.....og det lykkedes d. 10. december 2006, hvor det heldigvis også var et dejligt vejr.

-

Jeg havde fået lov at besøge spillemand Niels Jensen, som gerne ville demonstrere sin Berini. Han kører på den jævnligt til almindelig brug:

"for det er jo den er beregnet til" siger han.

Niels Jensen glæder sig til at demonstrere sin Berini

Før den skal ud at køre, skal jeg lige se den fra den ene side...

Set fra højre 00 700

...og den anden side.

-

Stellet er godt og solidt.

-

Bagageboxen og wirelåsen ville mange veteranentusiaster muligvis mene er ude af trit med "tidsånden" i knallerten, men:

"det er nu meget praktisk alligevel at kunne låse den ordentlig, og transportere alle sine ting".

-

Baggrunden er De Gamles By i København.

Nu skal der køres 01 Benzinhanen åbnes 700

Nu skal jeg se den køre, så der åbnes for benzinhanen...

-

Bemærk det fine alu forhjul med tromlebremse.

Nu skal der køres 02 Så trampes der et par meter 700

10m, og den går villigt igang.

Nu skal der køres 03 Og igang kom den 1 700

Det er svært at bevare pessimismen når man kører på denne herlige maskine en solskins dag.

Nu skal der køres 03 Og igang kom den 2 700

Man hører den næppe, når han kører forbi i fuld fart.

Specialiteter 01 Af med benzin dækslet 475

Specialiteter 03 Et mål totakts olie til x l benzin 475

Efter en god og hyggelig formiddag skal jeg lige have en sidste detalje demonstreret. Benzindækslet har et indbygget målebæger, så man let kan styre det rette blandingsforhold af totaktsolie og benzin.

Da Radmeister kom til Holland. Af: Jan Preuthun

-

Hos DKW Auto Union producerede man udover biler også motorcykler. Måske inspireret af Hitlers tanker om "biler til alle" havde man hos Auto Union allerede før 2. verdenskrig konstrueret en "motorcykel til alle", som hed Radmeister. Den nåede dog aldrig at komme i produktion før værnemagten begyndte at diktere, hvad der skulle produceres på de tyske maskinfabrikker.

-

Først efter krigen kom der ad snørklede veje gang i den videre udvikling af motorhjulet. Faktisk endte det med at der kom en hel lille famillie ud af den. Familliens fælles træk ligger i drivværket, dvs. topstykke, cylinder, stempel, krumtap og drejeventilen. Familliens "børn" er de forskellige primær og sekundære drev mekanismer samt drivværkets placering på cyklen. En nærmere forklaring kommer her.

-

Efter krigen skulle tyskerne betale krigsskade erstatning. Både Ivan og Uncle Sam var ivrige efter, at bruge de dygtige tyske ingeniører til genopbygningen af respektive, hver sin side. De tyskere som havde muligheden, flygtede over hals og hoved mod vest. Således havnede mindst 2 af dem som krigsfanger i Holland. Dér havde de allierede oprettet kontoret: "INTERPRO International Ingenieursbureau voor de Ontwikkeling van Industriele Projecten N.V., Den Haag" som skulle støtte landets skrantende industri, og medvirke til at skaffe nytteværdi ud af tyskernes indsats.

Bernhard Neumann og Oskar Siebling, som begge havde arbejdet for DKW Auto Union, kom til at arbejde for HNG (Hart, Nibbrig & Greeve NV, Parkstraat i Haag, bil og MC importører). De skulle hjælpe til med færdigudviklingen af en lille totakts bil fra Auto Union, men projektet kom til at lide af penge mangel, så det stoppede. Imidlertid havde Bernhard Neumann med sig hjemmefra "reddet" sig konstruktionstegningerne til Radmeister. Det var et baghjul til cykel med indbygget motor, tank og udstødning.

-

Hos HNG var man glade for idéen om at bygge et motorhjul til cykler, så de lod deres egne landsmænd Rinus Bruynzel, Nico Groenendijk og Willy Patzelt (jeg ved ikke om sidstnævnte var hollænder eller tysker) fortsætte med at arbejde sammen med Neumann og Siebling for at virkeliggøre idéen. Udviklingsmæssige problemer gjorde imidlertid, at man drejede projektet ind på et nyt spor, som endte med at man brugte næsten samme motor som sad i motorhjulet, men nu placeret på en cykelforgaffel med rulletræk til forhjulet a la VeloSolex. Konstruktionen kom til at hedde Berini M13, opkaldt efter tre af de medvirkende i projektet, nemlig Bernhard, Rinus og Nico.

-

Til at producere vidunderet oprettede HNG d. 31. maj 1949 firmaet "Motorenfabriek Pluvier"

(Navnet Pluvier er betegnelsen vadefuglen Hjejle)-

Udover selv at bruge den lille M13 motor, blev den også exporteret til en tysk cykel og knallert fabrikant, der monterede den på en cykel, og kaldte produktet Panther Baby.

-

Da de i November 1949 havde fået gang i produktionen og salget af den lille kun 7 kg. tunge Berini M13 motor, fortsatte udviklingen af motorhjulet, som blev offentligjort på industriudstillingen i Utrecht i April 1950. Man gav den betegnelsen M14.

INTERPRO fik hurtigt solgt licenser til produktion af motorhjulet hos August Rabeneick i Tyskland, hvor det blev markedsført under navnet "Taxi", og til EMI Ltd. i England, hvor modellen trofast mod dets oprindelse kom til at hedde CycleMaster.

-

I 1952 lancerede HNG mærket CycleStar M19, hvor motoren var tilpasset til krankmontering med rulletræk til baghjulet. Forgaflen var affjedret med gummibånd efter et patent begået af Oskar Siebling.

-

Man kunne også benytte motoren til andet end cykler, således fremstilledes også en påhængsmotor BoatMaster M15, og en stationær motor LandMaster M17.

-

Motor gear enheden som anvendtes i motorhjulet M14 kunne med ganske få ændringer i ophænget også krankmonteres, som det kom til at blive i engelske CycleMate med kædetræk til baghjulet og ditto tyske Rabeneick M53 med remtræk til baghjulet.

-

Motoren var en stor succes i første halvdel af halvtredserne for den var lille, let og økonomisk. På trods af dets lidenhed, havde den pga drejeventilen alligevel et godt monent.

-

Firmaet Axel Ketner importerede M13'eren i form af en hel Berini knallert, dvs. en kraftig damecykel med den lille motor på forgaflen. Den kom til at konkurrere direkte med VeloSolex 330'eren. Det er mig endnu en gåde, at den ikke vandt det kapløb, for Berini'en var meget lettere at betjene end 330'eren. Desuden havde Axel Ketner udgaven også andre fordele såsom alufælge, der ikke ruster, og navbremse i forhjulet, der i modsætning til Solexen's ringe fælgbremser, også virker i regnvej.

-

Et andet dansk firma, Nellemann & Drewsen, importerede den tyske M53, som de gav navnet Hunter Master.

Tak til / thanks to

Billeder af BoatMaster M15 og LandMaster M17 er lånt af forfatteren til den meget interessante og fine bog: “Rijwielhulpmotoren - de collectie van Jan Bosveld” ISBN : 978-90-902759-8, af Joost Heesakkers. Den kan købes her

Forfatter Joost Heesakkers, Holland

email: hulpmotor@hetnet.nl

Billede af CycleMate./ Picture of the CycleMate

Smith's Autocycles

http://www.autocycles.co.uk

Billede af Berini M13 pamflet.

Tom Nielsen, Tejn

For demo kørsel og formiddagskaffe.

Niels Jensen

For research, oversættelse og korrekturlæsning.

Erik Nurup

For historisk korrekturlæsning og billedmatriale.

Joen Jensen

Kære læser. Ligger De inde med viden om denne historie som yderligere kan belyse sagen, hører jeg gerne fra Dem. Skriv til: preuthunATveteranknallert.dk